Sporløst forsvunnet.
Kilde:
Moss Aftenblad.
Torsdag 30th december 1909.
Nasjonalbiblioteket.
SPORLØST FORSVUNDNE.
Noget av det mest triste jeg kan tenke meg er, naar et meneske ---- gammelt eller ungt plutselig og spoløst forsvinder.
Gaarden, grenden, ja hele bygden blir opskaket.
Gjetninger i hundredevis opstaar og vokser med aarene til vemodigee sagn og historier.
Det blir altid stilt i laget naar man en vinterkveld slår freds om peisen eller ovnen og tar til at fortelle op igjen "det siste man vet" om dem som kom bort.
Kunde Østerdalens dype skoge, øde vidder og mørke fjellvande tale, vilde de vistnok løse mangen skjult gaate, men de er tause vidner som sjelden forraade sine hemlihheter, og vi, som har lyst til "at prate", vi faar holde os til det, vi selv har set og hørt.
Jeg skal i det følgende gjenkalde i erindringen lit om "det sidste man vet" om nogen av dem, som i "mitt nabolag" i de senere tider er mer eller mindre sporløst forsvundne.
I førstningen av 60 aarene --- skulde en familie i Imsdalen -- en liten grend, som ligger omlag midt imellem Gudbransdalen og Østerdalen -- reise til Amerika.
Dagen før avreisen gik de med sin 5 - 6 aar gamle sønn til nabogarden for at si farvel.
Forældrene gik ind, men gutten blev igjen ute paa gaardstunet for at leke.
Om en liten stund saa de ut efter ham.
Da var han borte. Og blev borte.
Man har aldrig siden fundet en mindste antydning til spor efter ham.
Hvor blev han av ? , var det skogen, fjellet, vandene, eller var det ørnen eller taterne, som tok ham ?.
Ingen vet det.
Det blev lett op og ned - ut og ind. Visknut blev spurt -- alt forgjeves ! forældrenes fortvilelse, hvem kan ikke tænke sig den ? sønnen borte, al eiendom solgt.
Snau for alt. Sommeren gikk med leiting, gjætning, sorg og mindre og mindre haap. Vinteren kom og dekket jorden med sit hvite lin. det ble sommer igjen, men alt uten spor. Da først drog foreldræne til det rike, forgjættede land på hin side jorden.
Men tro de nogen gang gik til sengs der, uten at tanken tok land i den mystiske og sørgelige hændelse i Imsdalen? knapt nok.
-
For ca. 12 - 15 aar siden forsvandt gaardbruker og Herredskasserer Jens Bjøntegaard fra Øvre Rendalen. Han var sønn av den i sin tid meget kjendte emisær Bjøntegaard, der reiste meget omkring og holdt opbyggelser, især i Nordre Østerdalen. Jens Bjøntegaard var en av bygdens mest velstillede og agtede mend.
Han reiste den nævnte tid til Christiania marked og tok ind paa et av byens bedre hoteller.
En dag gik han ut og blev -- borte. Vistnok var han en av Øvre Rendalens største og rikeste gaardbrukere, men disse ...... var farlige fristere og hadde slukt stinnere gubber enn Jens.
Han levde et lykkelig familjeliv, så der kunde heller ikke årsaken ligge.
Regnskaperne blev revideret. Alt var i den skjønneste orden. Og gjetningerne tok nye fart.
Hans kuffert stod igjen paa hotellet. I den fandtes et stort silketøklæ, som han hadde kjøpt i byen. Var det tænkt som markedsgave til hende, som sat igjen hjemme med de 4 smaa? meget trolig.
Men hvor blev han av? det er rimeligvis en gaade, som aldri blir løst.
Alle spor er borte.
-
Sjelden har man festet 17. mai slik som i 1905. Man hadde på følelsen, at der "forestod" noget". Det var jubel og store tilstelninger med stas og fest i alle bygdelag. Kun i Øvre Rendalen blev der stille den dag, endda det ogsaa der var gjort forberedelser til fæst og glæde.
Hvorfor dagen ikke blev fæstligholdt? en mann var blit borte istedenfor musik, hurrarop og dans gled skarene opefter lierne ind efter aaserne indløst og med den stilhet, som er egen for os naar vi er paa leiting efter et voksent menneske, som er kommen bort.
Gaardbruker Haagen Nordseth hadde tidlig om morgenen 16 mai tatt sin fuglerifle og gaat ut, før de andre stod op. Solen skjen i granlierne og fuglerne var i travleste vårsangen.
Hvad hændte saa denne vakre morgen? ja, det hændte vel mangt da som ellers men hva som hendte Haagen Nordseth er det endnu ingen som vet. Han er aldrig set eller spurt siden. Almuen ledte - 16. og 17. og alle de andre maidager med, men alt forgjæves.
Haagen Nordseth var i femtiaarsalderen og en stor før kar, en av de største i Østerdalen.
Han var en i alle dele flink mand og hadde en veldrevet gaard i tykkeste bygden og stod sig meget godt i økonomisk henseende.
Hadde kone og flere barn med hvem han levde et lykkelig familjeliv. Kort sagt: Var en i alle henseender tilsynelatende lykkelig mand.
OG ENDA FORSVINDER HAN SPORLØST MED ELLER UDEN SIN VILJE.
-
En kveld i august 1906 tok en ung lærer, Ludvig Næss i Sollien, sønn av daværende LÆRER OG KIRKESANGER i Sollien, Johannes Næss, sin fiskestang, næverskrukke og strøk til Atna for at fiske.
Det var en sur, regnfuld lørdagskveld i slaataaen. Han er siden hverken set eller hørt.
Fiskestangen, næverskrukken og matskræppen fandtes igjen.
Noget ved elven,noget ved en tømmerbu. Der blev ledt og soknet efter Atna en to - tre mil - like til Glaama.
Mindst tre fløtinger har rensket elven siden.
Men intet spor. Man er nu omtrent paa det rene med, at der fins han ikke.
Hvor er han?
Paa det kan ingen svare.
Nu er det heller ingen, som leter længer. HELE HANS SLEKT er flyttet til andre trakter.
Mon tro om dette mysterium nogengang blir opklaret?.
Hvem vet, kanskje man uventet en vakker dag i de dype skoger eller på de øde vidder kan finde hans spor, eller - Ja hvem vet - få høre at en ...... paa sit dødsleie har visket en hemmelighet til sine etterlatte.
Det er mulig at den som lever får se eller høre. Det er heller ikke umulig at han ikke faar nogen av delene.
-
Den siste som sporløst forsvandt paa disse trakter er Sigurd Strand Fra Ytre Rendalen - En ungdom i 18 - 20 aars alderen.
Han gik en kveld i fjor vaar fra en dans i nabolaget og kom aldrig mere hjem igjen.
Der taltes baade om drap og mord; men det er jo ingen som vil vedkjende sig slikt noget som uten videre.
Sporløst forsvunden er han, og sporløst forsvunden blir han vel til evig tid.
Storsjøen er ogsaa en lumsk fyr.
Den har al sin dag været mistenkt for at være en menneketyv - svart og djup som den ligger der.
Den kan jo ha grepet inn. Gamle folk fortæller, at naar, Storsjøen faar taj i nogen, kommer vedkommende aldri mer for dagens lys.
En strøm paa bunden tar de druknede og gjemmer dem væk.
LIK FLYTER ALDRIG OP I DET VAND..
DENNE STRØM STAAR I FORBINDELSE MED MJØSEN, SIER DE. JA, SOM SAKT:
KUNDE ØSTERDALENS DYPE SKOGE, ØDE VIDDER OG MØRKE VANDE TALE, VILLE VI FAA HØRE MANGEN DYSTER SAGA. MEN DE BENYTTER DE SPORLØST FORSVUNDNE OG LAR OSS STRÆBE MED VORE GJÆTNINGER.
Underskrevet :
Anders Fosvold.
Klde: Moss Aftenblad.
Torsdag 30te December 1909.
Nasjonalbilioteket.
Til orientering:
Jens Tollefsen Bjøntegaard flyttet til en stat i USA, hvor det ikke var så vanlig at nordmenn flyttet til.
Han fikk en stor kariere og kom høyt opp, han skrev også en bok.
---
ARKIVET HAR TIDLIGERE OMTALT:
JENS SIMENSEN HØYE.
Kirkesanger.
Siste Bygselmann på Nordre Høye.
Se matrikkel(eiendomsregister): Nordre Høye med underliggende fjeld.
SIMEN SIMENSEN BERGSETH.
Kirkesangeren som forsvandt.
Levningene ble funnet ved elva Horenna i Rendalen etter 14 år.
ERIK SIMENSEN HØYE.
Lensmannen som slo Rendølene konkurs og døde av arsenikkforgiftning.
HAAGEN OLSEN HØYE.
Var redd for å dø av forgiftning.
Legatholder, gårdbruker, skolelærer,mm.
OLE JOHNSEN HØYE.
Ordføreren som ikke hjalp Rendølene under tvangsauksjonene
Egen statue på "Bullmuseet" styggpåjord.
JENS TOLLEFSEN BJØNTEGAARD.
Kommunekasseren som forsvant.
En overordentlig ryddig mann,se arkiv.
Jens Bjøntegaard var også ønsket av Rendølene som ny lensmann i Rendalen(se lensmannssaken i arkivet).
Verdt og mrk seg: Jens T. Bjønteggaards navn i forbindelse med tvangsauksjonene( se egen side).
HAAGEN NORDSET:
Haagen Nordseth var i femtiaarsalderen og en stor og før kar, en av de største i Østerdalen.
Han var en i alle dele flink mann og hadde en veldrevet gaard i tykkeste bygden og stod sig meget godt i økonomiske henseender, tilsynelatende lykkelig mann.
OG ENDA FORSVINDER HAN SPOLØST MED ELLER UDEN SIN VILJE.
Ref:
Moss Aftenblad.
Torsdag 30th december 1909.
Nasjonalbiblioteket.
RENDALEN HISTORIE TAR FOR SEG STARTEN ETTER REFORMASJONEN , GEISTLIGHETEN OG ETTERKOMMERNE FRA HØYE, NORDSETH OG BJØNTEGAARD.
----
TOPPEN AV ET ISFJELL:
SPØRSMÅLET MÅ STILLES:
BYGSELEN - GRUNNEIENDOMSRETTEN.
HVOR MANGE:
Hvor mange flere "etterkommere" av disse prest og lensmann"s ætter og slekter, må snuble og falle i elva, flytte eller rømme landet, eller forsvinne sporløst, eller være redd for og bli forgiftet, på grunn av bygselen og grunneiendomretten i Rendalen.
Eller det som verre er.
---
Ref: AVISEN.
ØSTERDØLEN .
Tirsdag 19 November 1929.
ENDELIG HAS PÅ RENSSKYTTERNE I RENDALEN.
TRE AV HERREDSSTYRETS MEDLEMMER OG FORMANN I FATTIGSTYRET ER ARRESTERT.
Fra Rendalen mældes til Østlendingen.
Endelig ser det ut til at man får has på noen av dem som i en alldeles uhyggelig målestokk har drevet nedskyting av Rensdyr på Østkjølen i Ytre Rendal.
For ca 14 dager siden fant Rensselskapets utsendte Oppsynsmenn at der ved Holla Seter var skutt 12 Rensdyr.
De spor man forfulgte pekte i retning mot Ytre Rendal.
Ved en rassia og husundersøkelse som ble foretatt av fullmektigen og betjenten hos Lensmannen i Rendalen , sammen med formann i Rensselskapet styre, JS. BJØNTEGAARD og opsynsmann OLE NORDSET , fant mann hos fire personer betydelige mengder Renskjøtt og endel Huder.
To av de mistenkte blev umiddelbart efter undersøkelsen arrestert.
Lørdag blev det på Sorenskriverkontoret avsagt fengslingskjennelse over de to karene, og samtidlig blev det avgjort at også de to andre skal arresteres.
TRE AV DE MISTENKTE ER MEDLEMMR AV HERREDSSTYRET OG DEN FJERDE ER FORMANN I YTRE RENDALS FATTIGSTYRE.
Saken endte altså med forferdelse for "de bolde riddere" denne gang.
At de arresterte en av bygdens utvalgte gir i sannhet et trist tidsbilde.
TOPPEN AV ET ISFJELL.
---
DET HENDTE PÅ BJØNTEGAARD I ØVRE RENDAL I 1818.
Udtag af et brev, datteret Reendalens præstegaard i Østerdalen den 11 juli 1818: Løverdag den 4de denne Kl. 7 om morgenen, hændte det sig paa Bjøntegaard, der ligger nær ved en tilstødende fjelds og skovmark, paa den anden side af Rena: Ælven, næsten lige ovenfor præstegaarden, at et pigebarn GL. henved 3aar gik ud af huset, og blev borte indtil paa 4de dag Kl. henved 12, da man efter vedholdende møisomligste søgning fant det paa fjeldet, over en halv miil borte fra hjemmet, endnu levende, og af de kræfter, at det endog kunde gaae, ligesom og det nu allerrede befinder sig temmelig vel.
Barnet er dog efter anseende ikke stærkt af legemsbygning, er blegdt af ansigt, havde næsten intet spist den dag det gik bort, havde meget lidet til skjul for legemet, intet paa hovudet, ingen sko paa benene, strømper, som kun gik ned til Ankleledet , og havde det desuden utstaaet en temmelig kold nat og Morgen tidlig en stærk Bladsregn.
Forældrene, som forut vare ganske trøstesløse, og ei haabede mere at se deres barn i levende Live, blev nu satte i en forfatning, dær var høist rørende for den hele forsamlede Skare af menesker, der kom tilbage med det gjenfundne levende "barn".
Ref:
Christiansands Adresse - Contors Efterretninger.
Onsdag 5 august 1818.
Nasjonalbiblioteket.
---
THE TWO CLASS SOCIETY:
KLASSESYSTEMETS OPPLØSNING.
---
Drevet av Rendalen Historie