Skyldfolket og Ættefolkets historie.

 

Klokkere og Kirkesangere.

 
 
Ref:
Morgenbladet.
Søndag 29de April 1827.
 
 
 
 
STORTINGET.
 
Odelsthing, den 27de April - I dette møde refereredes endvidere indstilling fra Committeen for Kirke og Undervisningsvæsenet til en Lov angaaende Skolevæsenet paaa Landet af Følgende:
 
 
Indhold:
 
&.1. Efterhaanden, som de nuværende Klokkere eller Degne paa Landet afgaae, skal i etthvert Præstegjeld, hvor saadant allerede ikke maatte være skeet beskikkes for en hver Kirke i Præstegjældet en Kirkesanger, der tillige skal være skoleholder.
Hvor Locale Omstændigheder maatte gjøre denne Lovbestæmmelse mindre Hensiktmæssig har Skolecommissionen at gjøre Forslag til Stiftdirektionen om de Forandringer, som i denne Bestemmelse maatte ansees gavnlige, hvilket forslag derefter forelægges Regjeringen til afgjørelse.
 
 
 
&.2. Af disse Kirkesangere skal den, som ansættes ved Hovedkirken beholde Klokkergaarden, hvor en saadan er, eller erholde den, hvor det i Tiden i Overensstemmelse med Lovens 2 - 5 - 17 og 2 - 21 - 20, kan skje.
Han skal desuden nyde alle de Indtækter af Hovedsognet, som hvert steds Klokker hidttil har haft, samt, hvor saadan skulde findes fornødent, tillige Løn af Skolekassen, hvilken Løn bestemmes paa den i &.7. omhandlede maade.
Derimod skal han holde Fast Skole i sit hus for alle Børn i den Omkreds, som Skolecommisionen Bestæmmer, dag at han tilstaas en passende Godtgjørelse af Beboerne i bemeldte Omkreds for Lys og Brænde til Skolen om Vinteren.
Sognepræsten paa Stedet har herhos Ret til i denne skole at indsætte andre Børn, hvis Undervisningen han finder at være forsømt. 
Hvor Locale Omstændigheder andtages at gjøre Fast Skole Hos Hovedsognets Kirkesanger uhensigtsmæssig, haver Sklolecommissionen at anddrage saadant gjennom Stiftsdirectionen for Regjeringen, som Bestæmmer om Fast eller Omgaaende Skole der bør finde Sted, eller ikke.
 
 
 
&.3. Ved etthvert Bergværk og ved andre værker eller Brug, som have over 20 faste Arbeidere ved Værket selv, skal være en Fast Skole, hvilket Værkets Eier skal være pligtig til at bekoste og Vedligeholde, samt dertil, at lønne Lærer, hvorimod er saadant Vørk eller Brug da bør være fritaget for al Deltagelse i Udgifterne til Bygdens Skolevæsen.
Hvor faste skoler ved Deslige Værker eller Brug allerede er oprettede, skulde de fremdeles vedblive, om end Antallet af faste Arbeidere maatte være ringere end 20.
De alminde Regler Angaaende Skolens Indretning, Skoleholderens Lønning m.m.,betæmmes af Prosten i Forening med Sognepræsten og Værkseierne paa Stiftsdirektionens nærmere Aprobation.
Hvor andre end Værkets Folks Børn beqvemmeligen kunde søge Værkets Faste skole, skulle de dertil være berettigede, i mod saadan Godtgjørelse til Værkets Eier, som Skolecommisionen med stiftdirektionens Approbation bestemmer.
Ved fraliggende Gruber eller andre et Værk Underliggende Anlæg, eller naar ingen Fast Skole er indrettet, formedelst de faste arbeideres ringe antal, skulle Børnene søge Bygdens nærmeste skole, og skal da Værkseierne godtgjøre Skolekassen for hvert barn, hvad Skolecommisionen, eller i tilfælde af paaanke af Værkseieren, Stiftsdirektionen bestemmer.
 
 
 
 
 
&.4. Gives der iøvrigt i noget Præstegjeld Anledning til at Oprette Fast Skole ( foruden den som af Kirkesangeren ved Hovedkirken skal holdes) og det skjønnes, at den del af Almuen, for hvis District Skolen skulde finde sted, har evne til at Bekoste og Vedligeholde den, samt Lønne dens Lærer, skal Skolecommisionen, efter at have givet den Vedkommende Deel af Almuen Leilighed til at erklære sig, til Stiftsdirektionen ingivne Forslag om, hvorledes en saadan Skole paa bedste maade kan indrettes, hvilket forslag derefter af Stiftdirektionen og forsynet med dens Betænkning, innsændes til Kongens Afgjørelse og Foranstaltning.
Den del af Almuen, der saaledes Bekoster og vedligeholder en ifølge denne & oprettet Fast Skole, fritages derimod for al deltagelse i udgifter til Bygdens øvrige Skolevæsen.
 
 
 
 
 
&.5. Kirkesangerne ved Annexerne skulle tillige være omgaaende Skoleholdere, forsaavidt de ikke maatte være ansatte ved nogen Fast Skole,.
De skulde, foruden deres Skoleløn tillige nyde af det Sogn, for hvilket enhver er beskikket, hvadsomhelst af Told, Offer, Skrivepenge, eller andre Accidenser, Klokkeren hidtil har haft.
Hvor Skolecommisionen finder det hensigtsmæssigt kan den dog, med stiftdirektionens Approbation, ved Indtræffende Vacanser dele disse Kirkesangertjenestens Indtækter imellem omgaaende Skoleholdere i Annexet(Jævnfør næstfølgende &)
 
 
 
 
&.6. Foruden de i &.5 nævnte Kirkesangere, skulle ihvert Præstegjeld, hvor det behøves, være andre Omgaaende Skoleholdere.
Prøstegjeldet inddeles derfor i Flere eller Færre Distrikter, og ethvert af disse igjen i Roder): de enkelte dele af hele skoledistrikter, hvis Børn paa en Tid søge Skolen.
Ethvert Distrikt har sin egen Omgaaende Skoleholder.
Saavel Distrikternes, som Rodernes Antal og størrelse, besæmmes af Skolecommisionen efter Sognepræstens forslag, med fornødent hensyn til Localiteten og Børnenes Antal, saaledes at hele Præstegjældets Ungdom, i det mindste 3, eller, hvor dette maatte findes ugjørligt, 2 maaneder om Aaret kan vorde undervist; dog forbeholdes det Biskopen, i forening med Prosten,under deres Visitaser , den at gjøre de Forandringer, som maatte findes nødvendige.
 
 
 
 
 
 
&.7. Saalenge en Omgaaende Skolelærer holder Skole, nyder han, under de i & 18 bestemte Tvangsmidler hos Beboerne i den Rode, hvor Skolen Holdes, fri kost, plei, og Herberge, endog paa de Høitids og Helligdage som indfalne udi den tid, han der opholder sig.
Desuden erholder han af Skolekassen en Aarlig Løn, der i almindelighed bestemmes til at være i det mindste 20 Species, dog saa at den nu for Tiden paa etthvert sted fastsatte Løn ikke forhøyes ved Paalæg paa Almuen, med mindre det ved Pluralitet af Skolecommisionen vedtages.
Denne Løn bør Passende forhøies, naar en duelig Omgaaende Skoleholder er villig til at vedblive sin Bestilling efterat have tjent saa lang tid,  som hans Værnepligt skulde have Vedvaret.
Den for tiden paa et hvert Sted fastsatte løn for Skolelærerne maa ei af Skolecommisionen nedsættes, uden med Stiftsdiektionens Approbation.
 
.
 
 
 
&.8. Efterhaanden som Oplysningsvæsenets Understøttelsesfonds indtækter tillade det,skal der Amts eller Prostievis oprettes Læreranstalter hos en af de i Amtet eller Prostiet ansatte Præster, hvor det gives dem, der attraae at ansættes til Kirkesangere ved Hovedkirker, og Lærere ved Faste Skoler, en til Deres Bestemmelse passende Dannelse.
Valget af den Præst  til hvem en saadan Læreanstalt betroes, Lønnen for Ham og Medlærer om saadan ansættes, Læreranstaltens indretning og Varighed, samt Undervisnings Gjenstandene bestemmes af Stiftdirektionen med Regjeringens Approbation.
 
 
 
 
 
 
&.9. Lønningerne til de ved disse Læreranstalter ansatte Lærere udredes Af Oplysningsvæsnets Understøttelsesfond.
Hvad derimod udfordres til, Lærlingenes Huusleie og Underholdning under opholdet ved Læreranstalten, og reisen til og fra samme, udredes af vedkommende Værkskasse, af det district ved hvis Faste Skole Lærlingen skal ansættes, eller endelig af vedkommende lærling selv, forsaavidt nogen saadan af egen Drift, uden at være sendt fra noget Præstegjelds Skolecommision, maatte have meldt sig og faaet adgang til Læreranstalten.
De Lærlinge der paa Skolekassernes Bekostning have været holdte ved Læreranstalten, ere pliktige at modtage Betjening som Omgaaende Skoleholdere i Vedkommende Præstegjeld, indtil de sammesteds kunne erholde Befordring til Kirkesanger, eller som Lærer ved en Fast Skole.
I det hele skulle de være pliktige til at vedblive Skolebetjeningen i 7 Aar, eller og erstatte de paa deres Undervisning anvendte Omkostninger, i forhold til den tid, der maatte mangle i disse 7 Aar.
 
 
 
 
 
 
 
&.10. De, som ville blive Omgaaende Skoleholdere, Oplæres af Hovedsognets Kirkesanger under tilsyn af Sognepræsten, der tillige, om han dertil er villig, deeltager i Undervisningen .
Kirkesangeren nyder af Skolekassen et efter Forslag af Sognepræsten i Skolecommisionen bestemt Honorarium for enhver Lærling, som af Provsten, efter aflagt Prøve er befunden dygtig til Omgaaende Skoleholder.
 
 
 
 
 
&.11. Kirkesangere ved Hovedkirker skulde af Bisoppen beskikkes efterat de af ham, eller hvem han dertil i sit sted Udnævner, ere examinerede og Andtagne.
Under Skolelærere ved Faste Skoler, saavelsom Omgaaende Skoleholdere og Kirkesangere ved annexerne, udnævnes af Provsten, efter Overlæg med Sognepræsten, de sidste helst blandt Præstegjældets Skoleholdere.
Ved Beskikkelsen af Kirkesangere bliver tillige at Tage Hensyn til Deres Evne til Uden Anstød at synge de mest Almindelige Psalmemelodier.
 
 
 
 
 
&. 12. Vise Kirkesangere og Lærere ved Faste Skoler mangel paa, Flid eller andet i Bestilling, eller levnet utilbørlig forhold, skal Stiftsdirektionen, efter vedkommende Skolecommisions og Provstens Forestiling og Erklæring, enten forelegge dem en Mulct af 2 til 10 Spd, i mangel af hvis betaling de blive at tiltale for Politier, eller efter Omstændighederne afskedige dem fra Deres Bestilling , dog med forbeholdenhed af at de kunde faa sagen paakjent ved Domstolene.
Omgaaende Skoleholdere, som ikke tidligere er Kirkesangere, kunne formedelst samme Aarsager efter forudgaaet frugtesløs Advarsel af Sognepræsten, afskjediges af Provsten med Biskoppens samtykke efter Skolecommisionen Andragende eller Betænkning.
De Mulcter, der efter denne og følgende & & forelægges Vedkommende, og som disse Vedtage, kunne inddrives ved Utpanting.
 
 
 
 
 
&.13. I henseende til Kirkesangeres og skolelæreres fritagelse for Værnepligten, forholdes efter de hidtil gjældende eller heretter udkommende Love om Værnepligten og Sessionsvæsenet.
 
 
 
 
 
&.14. Saavel i de Faste Skoler , som i Omgangsskolene undervises overalt, a) i læsing, forenet med Forstandsøvelser; b) i Religion og Bibelhistorie, efter de anordnede Lærebøker: c) i Sang efter Psalmebogen; d) i skriving og Regning, hvor og naar Omstændighederne tillade det, skulle skolecommisionerne og Stiftsdirektionerne derhos paase at Undervisningen baade gaar videre, end til de første Elementer, og at den udstrækkes til flere Almennyttige Gjenstande, hvorom i saadanne tilfælde  Indstilling gjøres til Vedkommende Regjerings - Departement, hvorefter, det Fornødne ved Kongelig Resolution bestemmes.
Undervisningen begynner og Slutter hver Dag med Bøn og Psalme.
Enhver Skole bør være Forsynet med en Bibel, et Nyttestament , en Psalmebog, en Postil, en Grundlov og en Regnebog.
 
(Fortsettes).
 
 
 
 
Se: Morgenbladet, Torsdag 17de Mai, 1827,(for de spesielt intereserte).
Nasjonalbiblioteket.
 
 
 

Kontakt

Rendalen Historie

redaksjon@rendalen-historie.com

2485 Rendalen

90638590

Søkested

Logg inn

© 2013 Alle rettigheter reservert.

Drevet av Rendalen Historie