Skyldfolket og Ættefolkets historie.

Høyesterettsdom - Mordet på Øvre Storbekksætra.

 
 
Kilde:
Postbudet.
Lørdag 26 Februar 1853.
Nasjonalbiblioteket.
 
 
 
 
HØIESTERETTSDOM:
 
I Dette blads No.35 for 1850 have vi meddelt  Beretning om, at en Sætergut fra Rendal paatog sig ved Knivstik at ødelegge 3de Fanter, der havde forøvet røveri paa en Sæter.
I Morgenbladet fir 11te d. Aar meddeles følgende om udfaldet af den i denne Anledning verserende Justis Sag:
En Søndags aften i Juli Maaned kom der til den afsidesliggende Øvre Storbæksæter i Rendalen, Hvor Angjældende Anders Henriksen Stør, efter sin husbonds ordre opholdt sig med en liden Gjætergut , tre fremmede personer, som foregave at være Svensker og at de søgte etter nogle bortkomne heste.
Da de vare forsynede med en BøSse og Messingbelagne stoffe, talte Fantespraaket, og i det hele opførte sig mistænkeligt, skjønnede Angjældende snart, at deres Foregivende var Løgnaktigt, men at de vare Fanter, hvilket ogsaa senere viste sig at være tilfældet.
Efterat disse personer havde forlangt og faaet mat, som de lovede at betale, i det bøde Angjældende en kniv, droge de næste morgen videre.
Om Mandagen traf Angjældende en Bekjent som fortalte at han paa Nabosæteren havde seet sex mistænkelige personer, og at disse blandt andethavde erkyndet sig om, hvor mange folk der var paa Storbæksæteren m.v., dette forøgede angjældendes Frygt, især da han kom til at tænke et paa for nogle Aar siden at endel Fanter paa en anden Sæter forøvet Røveri, og han besluttede, hvis noget lignende tildrog sig hos ham, at gjøre al mulig modstand, med øxe og Kniv.
Onsdag morgen, Efterat Gjæterguten var gaaet tilskovs, falt Angjældende i søvn, hvorunder han havde en foruroligende drøm og da han vaagnet saa han de tre førnævnte Fanter utenfor Hytten.
De forlangte atter mad, for hvilken de bød Angjældende en ring, som han dog ikke vilde modtage, men hans Frygt steg nu til det høieste, og da Fanterne havde lagt sig til at sove paa Sætervolden,besluttede han paa en eller anden Maade at overvælde dem, for at bringe dem i forvaring.
 
Da imidlertid nærmeste nabo var 1/2 mil borte, overveide han de midler der stode til hans Raadighed, og stillede sig med sin Tollekniv i handen, skrævs over den Fante som laa i midten , samt bibragte ham og hans sidemænd hver et stik i underlivet. 
Angjældende løp derpaa, hvad han kunde, ned i bygden, Fortalte det passerede og fik flere folk til at følge med til Sæteren, hvor den ene personen fandtes død, og de to andre saa hardt saarede at de ikke kunde røre sig af stedet.
Senere ar de dog aldeles helbredede.
Angjældende, der er en liden spædlemmet mand paa 33 Aar, og af Sognepræsten har et godt Skudsmaal, tilstod Aabenhjertig gjerningen, ligesom han strax for Vidnerne havde opgivet alle dens Detallier.
Han beklagede vel meget det paserede, men sagde lige frem at han ikke følte nogen Anger, eftersom han før gjerningen havde raadført sig med Gud og sin samvittighet, uden at kunde udfinde noget andet middel til sin frelse, end at saare Fanterne saaledes, at de ikke kund komme bort.
Tanken om at strax hente hjælp maatte han opgive, da Fanterne i hans fraværelse vilde forsvinde og muligens en anden gang kunde udøve deres forbryderske forsæt.
 
I Høiesterett  blev angjældende efter Kriminallovens Kap. 14 & 7 og Kap 15 & 3 dømt til Straffearbeid i 6 Aar og 1 maaned, men tillige indstillet til ved Benaadning at erholde en nedsættelse i straffetiden til et Aar.
 
 
 
 
SAK:
Høiesterett, Voteringsprotokoll 1852 - 1853 s. 174.

Kontakt

Rendalen Historie

redaksjon@rendalen-historie.com

2485 Rendalen

90638590

Søkested

Logg inn

© 2013 Alle rettigheter reservert.

Drevet av Rendalen Historie