Siste utlagte, del 28.
PILEGRIMSLEDENE:
Ref: Bok.
På livets vei.
Pilegrimsmotivet.
Per Kvistad.
Nasjonalbiblioteket.
Sydfra Kom Togene Mjøsbygderne op, over Elverum langs Glommen til Aamot, hvor enkelte kanskje fortsatte Storelvdalen op til Koppang for derfra at bøie over i Rendalen over Mora Fjeld; men hovedtoget satte over Glommen ved Aamot, hvor det saakaldte "pilegrimskjær" endnu bærer navn fra hine Tider; derfra drog de videre op i Østre L.... og naadde Sjørbotten ved storsjøens sydende.
Storsjøen frem gikk færden i baat langs østre strand til Svarstad og Akre, hvor strømmen møttes med dem, som kom Moravegen; ved Akre var færden naadd halvveis mellem Oslo og Nidaros; der staar endnu den dag i dag Halvveismærket med sit ML (1050) raat indhamret i den høie bauta ret nord for Utstu Akre"s stabburer paa den østre side av den naaværende kongevei.
Fra Akre drog færden videre over Lombnæssjøen i baat, derfra om Hornset til fots og saa rena opp i baat like til Skeppshavn ved Mømb, saa gjennem Østagrenda videre til fots, ned ved Nordset, over Rena ved storvadet videre mellem Berge og Haug(Høie), over Birkesæter(Berset), ovenom Myrberget, langs Elvaalslien til "Munkebakken", hvis navn er fra Hine tider, saa ned til Tysla ved Elvevoldene, over elven til Fonnaas og endelig Fonnaaslien op, langs Fonnaasfjeldets vestre "Sætta" og ned ved Aasen i Tyldalen.
FRA ØST kom Pilgrimstogene likeledes de gamle Vikingtidsveier, Fra Varmland over Trysil op Ærtdalen og ned ved Kongsskaret i Rendalen til Svarstad og videre dalen op; og fra Dalarna over Vurrusjøen , Fæmundsundet; gjennem Sølenskaret og ned i Øvre Rendalen ved Nordset, derfra over Storvadet og samme vei som de andre.
( Fra Bull, Rendalen, dens historie og bebyggelse, bind 1).
-
En langt eldre dokumentasjon på Rendalens pilegrimshistorie er historien om TORE FRA RENDAL, en Nidarospilegrim, fra Passio Olavi.
Middelalderverket Passio Olavi ble antagelig skrevet av erkebiskop Øistein Erlendson (1161 - 1188) opprinnelig på latin.
Med det plasserte biskopen det ytterste Norden på det kristne verdenskartet.
Det er en oppbyggelsesbok, skrevet for og bli brukt i litturgien både i Norge og i andre land.
I første delen hører vi om historien og verket til Olav den Hellige.
Undergjerningene utgjør andre delen, her finner vi historien om TORE FRA RENDAL;
Um ein mann som vart lækt for sinnsykje og mange lekamsmein I ei fjellbygd som vert kalla Rendal, var det ein mann som heite Tore.
Han tok seg ein kone, av god ætt, som han sjølv.
Han hadde ervt mykje gods etter foreldri sine; og ei tid hadde han medgang på alle vis.
Men so fekk han so fæl ein sjukdom, at alle laut bisna korleis Guds refsande vreide kunde slå ein stakkars kropp med so mange mein.
Han vart lam på kvar den lem; samstundet vart han tumsut og attpå dauv og mållaus , - han likna ikkje eit menneskje meir, anna berre i det at han drog anden.
Mangt og mykje som fyrr var uhøyrt bar til med sjukdommen åt denne mannen.
Frendar og vener førde honnom då til Kyrkja åt den heilage Olav , reint som ein daud kropp; di sto mange fårar på vegen. Men dei som førde han, var so vedunders gudgjevne og herdige at dei holdt han i kyrkja dag og natt i eino, alt fra Mikkelsmess og til dess gud gav honnom nåde .....
Rendalen er et knutepunkt på pilegrimenes vandring langs Østerdalsleden mot Nidaros, kommunen har landets lengste pilegrimsled.
---
Kilde.
Østlendingen.
5 mars 1921.
Nasjonalbiblioteket.
HÆNGEGRANEN PÅ MUNKEBAKKEN I ØVRE RENDALEN.
Rundt omkring i vore skoger træffer vi granen forkledt i de forskjelligste former.
Intet skogstræ hos os formaar i den grad at variere sit utseende som granen.
En ikke botaniker vil i enkelte tilfælder komme til at studse og spekulere paa om han ikke staar ovenfor et andet treslag, og kan ikke forstaa hvordan dette er kommet ind i skogene. Men trærne kan jo ogsaa vandre.
Det er særlig under krige at fremmede planteelementer pludselig dukker frem paa steder hvor de tidligere var ukjente.
Dette omtales i den saakaldte krigsbotanikk.
Et klassisk eksempel er den fryktede korsblomstrede ugressplante "Russekaalen" som i 1814 fulgte Kosakkene like til Paris, hvor den siden har holdt sig.
At Hængegranen er kommet til os paa en lignende maate er ganske utelukket.
Denne granformen er sikkert til alle tider forekommet spredt i vore skoger i motsetning til edelgranen og andre floraelementer som er tilført landet av mennesker.
Paa MUNKEBAKKEN i Øvre rendal staar en saadan hængegran. Denne granform blev først oppdaget i Sverige hvorfor den ogsaa gaar under navn av Svensk hængegran eller efter dens opdager Alstrømers hængegran.
Grenene av først orden er normalt stillet nemlig i krans som hos almindelig gran.
Sidegrenene derimot hænger loddrett ned og er besat med tilbakebøiede bredt firkantede naaler. Disse grener kan bli nogen meter lange.
MUNKEBAKKEN hvor denne granen staar, ligger like ved KANIKER - MOEN, denne gaard har været bebodd av Kaniker som i middelalderen var navnet paa nogen spesielle geistelige tjenestemænd. I deres kjølvand fulgte saa munkene som har git Munkebakken sit navn.
Saasnart det findes et eiendommelig træ paa et sted, har menneskene vanskelig for at la det være i fred. Grenene brytes og træet ribbes.
Før var det altid festligheter paa Munkebakken, med baal og fakler, der festet man til soløiet randt, og da prydet ungdommen sig med de meterlange repfine grene av hængegranen.
Mange har staat med tommelfingrene i ærmegapene og syntes dette var en rar vekst.
SAGN HAR OFTE INGENTING MED VIRKELIGHETEN AT GJØRE, MEN EN GAMMEL GUBBE PAA TO KROKSTAVER SKAL HA FORTALT:
MUNKEBAKKEN VAR ENGANG ET HELLIG STED, SOM MUNKENES ORDEN VAR DET. PAA TOPPEN AV BAKKEN SOM LIGGER FRITT MOT ØST, SAMLEDES MUNKENE VED FORAARS JEVNDØGN, NAAR DAG OG NAT ER LIKE LANGE. DETTE VAR DERES SKIK.
DA DEN SISTE MUNK FORSVANT FRA STEDET SA HAN: NAAR DET HER VOKSER OP ET NAALETRÆ SOM IKKE LIGNER DE ANDRE, INDVARSLER DET EN NY TID FOR MENNESKEHETEN.
K. Helstad i skogeieren.
---
---
---
REF:
BISKOP JENS NILSSØNS VISITASBØGER OG REISEOPTEGNELSER 1574 - 1597.
Side 32.
18 Januarij: Fra Nes til Ringsager (milene 1 1/2).
19 Januarij: Fra Ringsager til Leuten (milene 4 ).
21 Januarij: Fra Leuten til Elffuerim (milene 2).
23 Januarij: Fra Elffuerim til Aamod (milene 3).
25 Januarij: Fra Aamod til Tønsetter(først).
26 Januarij: Fram om Løsset til Lummenes (milene 5).
27 Januarij: Fra Lummenes frem om S. Peders Kircke i Rindsdalen oc om S. Simons Kircke i Øffre Rinddalen liggendis fra S. Peders Kircke 2 mile oc fra Aamod 12 mile oc kom saa til en gaard, liggendis fra Lummenes 3 mile, saa der fra til en skoug, 4 mile lang oc ret ond veig, der fra oc i itt bygdelag, heder Tyldal som ligger til Tunnesetter 2 mile der fra paa denne side oc 17 fra Aamod.
Der fra igennem Dalstruben til Tunnesetter, oc er imellum Aamod oc Tunnesetter.
Hvorledis det haffuer sig met det gield Tunnesetter, om det hører til Trondhiems stigt eller Hammer stigt, findis nogen besked oc andtegnelse eller beretning i min Visitasbog anno 1580.
Fra den tid at biscop Goute visiterede det gield Tonnesetter, som er mere end hundrede aar siden, haffuer her indtil icke nogen biscop det visiteret.
MRK:
1. Den saakaldte Tyldalskjøl, hvorover veien fremdeles gaar.
2. Dalstruben, nu Struben paa Tønsetkjølen, den høide som skiller mellem Tyldalen og Tønset. Den Østerdalske hovedlandevei gaar derover.
Biskopen har paa sin reise faret netop etter den samme vei, som vistnog lige fra middelalderen af i det væsentlige har været det almindelige færselstrøg paa denne kant.
3. Da biskopens udførligere visitasbog for aaret 1580 er tabt, kjendes ikke de oplysninger, som han deri har ladet nedskrive om Tønsets geistelige forhold i middelalderen.
Ikke alene Tønset, men ogsaa Kvikne og Vingelen synes da at have hørt til Nidaos Erkestift.
P. A. Munch, Norge i Middelalderen, s. 140 . Kvikne var i Jens Nilssøns tid annex under Tønset, her siges at Tyldal ligger til Tønset , hvorimod det i registeret over kirkerne(s. 14 ovenfor) heder at Tyldals kirke var hovedkirke og Kvikne, Tønset, og Vingelen annexer dertil.
Erkebiskop Gaute indehavde dene stilling fra 1474 -1510.
I Pofvel Hvitfeldts stiftsbog(fol 180) regnes de her omhandlede sogne til Østerdalen.
---
---
---
Ref.
FJELD - LJOM.
Frisindet blad for Røros, Nordre Østerdalen og Aalen.
26 juli 1889.
Nasjonalbiblioteket.
FRA RENDALEN.
Det er en stor sjeldenhed at der sees noget fra Rendalen i avisene.
Denne haardnakkede taushed kan imidlertid ikke have sin grund hverken i, at Rendølernes private eller offentlige gjøremaal er "hævet over tvil", eller at de ikke taaler dagens lys.
Det maa saaledes blot være tiltag som mangler og da veirforstanderen er den eneste, som ikke bryder sig om klander og kritikk for det er han nu engang saa vant til at høre, ssa vil jeg begynne som almindelig med veir og vind.
Tørken har ogsaa paa disse kanter gjort adskillig skade, men hvis veiret blir nogenlunde heldig for aarstiden herefter saa vil det dog blive adskillig bedre med aarsvæksten her end længre sydpaa.
For en 3 a 4 aar siden gik afholdsbevægelsen gjennem Rendalen og paavirket af denne lod herredsstyrelsen sig ændelig bevæge til at fatte den store, høit tiltrængende beslutning at forbyde øludsalg paa skydsstationerne inden herredet.
Den paa Hanestad netop tilstrænende Stationsholder fik saaledes 2 a 300 kr aarlig i mere indtækt som erstatning for de mistedeindtægter ved øludsalget.
Den hele herlighed varede kun kort.
For det er næmlig saa i Rendalen som andetsteds i verden, det som er godt og gavnligt, har ingen levedyktighed, meddens derimod det onde og det skadelige holdes vedlige mand efter mand.
Om faa maaneder blev atter øludsalget indvilget, naturligvis med det udtrykkelige forbud ikke at sælge til andre end reisende.
Den herredsstyrelsen ved ligesaa godt som enhver anden, at denne regel hverken har været, er eller nogensinde blir efterfulgt, og skulde det være tilfælde, saa vilde øludsalg for dette steds vedkommende slet ikke være nogen nævneværdig indtægtskilde, for da vilde nog selv den mindste fotsyning den meste tid af aaret blive for gammel før den blev udsolgt, istedenfor at der nu forbruges i kassevis for ugen.
Følgen af denne vending er alsaa den, at meddens der nu i bygderne, baade sønden og nordenfor er sat stopper for øltrafikken saa florerer den her paa det bedste, og den hele afholdssag er en "saga blot".
At der gives et sted hvor der idelig og altid er anledning til svir og spil kan umuligt være til gavn for en bygd eller en kreds, det er noget som etthvert fornuftigt menneske maa indrømme, og de som nærmest bør, faar bedst føle hvorledes den ene krone efter den anden, som visselig kunde være bedre anvendt , saa lettvindt og ubemærket glider ned i dette uhyggelige dyb.
Man kan vistnog spørge: hvorfor klages saa her ikke over ulovelig øludskjænkning, for at stationsholderen kan miste sin ret ?.
Ja, hvorfor klages der ikke nu som i gamle dager, i den forrige stationsholderens tid, det er netop det, man inbyrdes spørger hinanden om.
Det kommer sagtens deraf, at de, hvis klagemaal der muligens vilde blive taget nogen notis af, saavel som de, der skal dømme i sagen er enten paa grund af slægtskab eller venskabsforhold intereseret i sagen til bedste for stationsholderen, og de andre, de svagere føler sig jo altid de stærkere undergiven, saaledes ogsaa her.
Den ringere er altid den bedrestillede paa en eller anden maade afhængig, hvorfor den mindre mand gjennem alle tider har maattet tie og omstille til de blodigste uretfærdigheder.
I dag er det kommunevalg og det er visseligt manges ønske det, at den nye herredsstyrrelse blev saaledes sammensat at den uden hensyn til personlige fordele vilde tage sig af denne, saavel som enhver anden almenyttig sag.
THI GALT KAN DET VÆRE, OM ET PARTI SKULDE BLIVE DET ABSOLUTTRAADENDE I LANDET ELLER BYGDEN, VÆRRE BLIR DET DOG OM EN SLÆGT SKAL FAA LOV AT DREIE ALTING OMKRING SIT EGET HJUL, da vil egoismen og selvinteressene vokse saa frodige at intet andet kan gro ved siden af.
Af to onder pleier man jo fornuftigvis at vælge det mindste, og der kan ikke være to meninger om andet, end at øludsalg skader flere end det gavner.
Selv om nu en eller anden tørstig sagfører eller handelsreisende, hvilke jo udgjør hovedparten af de der befarer dette strøg, skulde vansmækte paa veien af mangel paa øl, saa er man da ikke i forlegenhed for en passende gravskrift.
Man kan jo blot sætte: Saa hvil dig borger, det er fortjent; og det skal jo efter sigende være godt at dø med et godt eftermæle, og et bedre kan da ikke den vente, der kreperer af tørst lige paa bredden af Norges længste vassdrag.
Naar alt kommer til alt saa vilde maaske ikke være saa ubændig stor skade for Stationsholderen heller, om han mistede retten til øludsalg, som det i første øieblik ser ud til.
En beskjæftigelse, der foraarsager saa mange ...... og nedkalder saamange forbandelser over ihændehaveren, kan umulig bringe hverken hygge eller velsignelse.
....d
Ref:
Avisen Dovre.Lørdag 12 Januar 1899.
Nasjonalbiblioteket.
ØVRE RENDAL HERREDSSTYRE.
Havde møte den 16de Januar til behandling bl. a af følgende:
Sak 2.
Simon Høye bevilgedes ret til salg og udskjænkning af bayerøl fra skydsstationen på Hanestd i inneværende aar paa betingelse, at han inden utgange af september maaned tilstiller Herredsstyre oppgave over det solgte kvantum for de sidste 12 mmaaneder.
Simon Høye var forøvrig svigersønn til Sevat Høye, Jordet Berger.
Sevat Høye: Sak: Et Thingsvitne.
Ref:
Avisen Fjeld - Ljom
17 november 1891.
Nasjonalbiblioteket.
Se "Kategorier" ET THINGSVITNE".
---
---
---
---
---
Ref:
FJELD - LJOM.
Frisindet blad for Røros, nordre Østerdalen og Aalen.
Fredag den 8de ds 1893.
Nasjonalbiblioteket.
Dr. Ingvald Undseth er død i Kristiania den 3die ds.
Han var meget anseet blandt udenlandske lærde for sine studier over oldtiden.
Blandt nutidens norske videnskabsmænd var han saaledes en af de mest bekjendte, han blev bare 40 aar gammel.
Vi har særlig grund til at mindes ham; thi han var af fødsel østerdøl, han var næmlig født paa Undseth i Rendalen.
Dr Ingvald Undseth var far til Sigrid Undseth.
Disse ættet 5 dobbelt inn i det danske kongehus.
Se forøvrig: Kategorier, "Sigrid Undseth".
---
---
---
Ref:
Verdens gang.
Kristiania.
Thorsdag den 9de December 1875.
Nasjonalbiblioteket.
FRA RENDALEN.
Hr. Redaktør.
Fra Rendalen har jeg sjelden eller aldrig seet noget i deres blad, og dog er vi heroppe ogsaa med i verdens gang.
Hvad der mest syslsætter os er delingen af Rendalens kommune.
Der har længe været et spændt forhold mellem hoved og annexsognet, og det er for en tid siden kommet saa vidt, at man har søgt om, at hvert sogn blev en egen kommune.
Man venter nu autoriteternes afgjørelse.
Naturforholdene, ligesom og det, at Rendalens kommune, som den nu er, hellere er for liden, end for stor, synes at tale for, at begge de saakaldte bygder(øvre og ytre) var et.
Endskjønt Rendølerne vistnok heller ikke vil benægte den sanhed, at enighed gjør stærk, saa er imidlertid ikke de to bygder i det hele taget blivet enige om det; Thi nu er det et dagligt ord her, at vil man noget i den ene af bygderne, saa vil man i den anden det stik modsatte.
Grunden hertil kan, som sagt ikke søges i de naturlige forholde, men i den udvikling bygderne bortseet fra disse har taget.
Ytre bygden har nemlig i den senere tid vist tendents til i mange greier at vilde gjøre fremskridt og forbedringer, medens man i hovedsognet trives bedr ved det gamle og viser sig mere konservativ.
I kommunestyrrelsen har hovedsognet overmagten og den benyttes til at holde de opositionelle ytrebygdinger i ave.
Nægtes kan det ikke, at man i yterbygden er langt mere vågen og viser langt større interesse for det ofentlige og kommunale stel.
Der viser sig ogsaa en sands for oplysning som er glædelig. Man har her en bogsamling, der er ret anselig og benyttes ret godt.
Der existerer en taleforening, der tidt og ofte holder møder paa forskjellige steder i bygden, disse møder har ofte været ret godt besøgt.
Foreningens formaal er nærmest at give anledning til at kunde øve sig til at snakke for sig i ofentlige forsamlinger; men den har ogsaa gjort ikke liden nytte ved at fremme forskjelligt af interesse for bygden.
Saaledes satte den sig i vaar i spidsen for at faa i stand en 17 mai fest, den kom istand.
De blev skillinget sammen lidt af nogle gaardbrugere til den nødvendige tilstælning, og bygden fik en fæst, en riktig folkefæst som man ikke havde holdt slig en fæst før.
Dær kan det maaskje bemærkes, at hvor meget man talte og raabte hurra saa blev der ikke talt et ord eller raabt hurra for Kongen eller den nuværende regjering.
Deraf kan mannog danne sig en mening om den politiske stemning i bygden.
Nu nylig fik taleforeninget istand et folkemøde, hvor der blev talt: 1. Om forholdet mellem arbeidere og eiendomsbesiddere; 2. Om kommune og stortingsvalg; 3. Om man burde oprette et eget assuranseselskab for bygden.
Mødet begynte søndag den 14de om eftermiddagen og sluttede Mandag aften.
om det første spørgsmaal blev der længst talt, flere talere freholdt at forholdet mellom arbeider og husbond, nu ikke er saa godt som i gamle dage.
Skylden herfor vilde en del tilægge gaardbrugerne, dær viser tendents til at ville i hovmodighed skille sig mere og mere fra arbeiderne, medens en del fant feil paa begge sider og navnlig bebreidede nutidens arbeidere, at de er utro og tilbøyelig til dagtyveri.
Under diskutionen af det andet spørgsmaal blev der udtalt at Amtets nuværende representanter, med undtagelse af en var et kleint udtryk for den politiske stemning, i allefald her oppe.
Normann Hoffstad.
---
---
---
Ref:
Psychisis and suicde in a rural community.
Siste side, del 2.
F.3 ANNA CATERINE SOMMERSCHIELD.
Mrk:
Dødstidspunkt for Anna Caterine Sommerschield er ikke i henhold til dokumentene.
De skriver at F.3 døde i 1767( i en brann).
Se brev fra regimentslege Henrik Sommerschield ( datert 06.06.1931).
Der står det at hun døde på Bjøntegaard 22 juli 1766.
Det ble skiftet etter Anna Caterine Sommerschield 18 august 1766 ( se oversatte dok fra arkivverket).
Dette til orientering.
SE PRESTESKIFTENE UNDER "KATEGORIER".
Geistligheten - Jens Bundisøn - Simon Pofvelson - Anna Caterine Sommerschield.
---
---
---
TINGBOKPROSJEKTET(1763 - 1797).
RENDALEN - KRIMINALITET.
All kriminalhistorisk forskning tar det nå som en selvfølge at, de lovstridige handlinger rettsdokumenter forteller oss om,
"bare utgjør toppen av et isfjell".
TINGBOKPROSJEKTET:
Se arkiv.
---
---
---
Ref.
Glomdalsmuseet.no.
RENDALEN.
Rendalstunet består av ei vinterstue med barfrø, stabbur, to loft og badstue(tørkehus).
BARFRØSTUE er ei Østerdalsstue med et tilbygg i to etasjer foran inngangen; bislaget har fått en andre etasje, som vanligvis tjente som klesloft, denne barfrøstua er fra Bjønngarn(Bjøntegaard) og er datert til 1792.
Bygningstypen er særegen for Østerdalen, men gikk ut av bruk på 1800 tallet.
Dette har trolig sammenheng med at sammenføyningen av et toetasjes "tårn" til huskroppen var teknisk ugunstig, skjøten er svært utsatt for råte.
STABBURET har to etasjer og innvendig trapp .
Plasseringen av trappa var antagelig av sikkerhetsmessige årsaker; at huset i sin helhet var gårdens matlager, og ikke skulle være lett tilgjengelig.
LOFTET FRA HØYE er fra like etter midten av 1700 tallet.
LOFTET FRA VESTRE HANESTAD er fra samme periode.
BADSTUA FRA HANESTAD står utenfor tunet på grunn av brannfaren. Badstue er et hus for tørking av korn, malt og Lin. Denne badstua har to tørkehjeller som hvilte på ruller som kunne trekkes ut i et åpent rom.
BARFRØSTUA FRA BJØNNGARN (BJØNTEGAARD).
BARFRØSTUA FRA BJØNNGARN ( Søndre Bjøntegaard ) I ØVRE RENDAL VAR DET FØRSTE HUSET SOM BLE FLYTTET TIL GLOMDALSMUSEET.
DEN BLE ANSETT SOM SELVE SYMBOLET PÅ ØSTERDALEN OG GLOMDALSMUSEET, OG BLE BENYTTET SOM MUSEETS LOGO I LANG TID.
Barfrøstua var lenge antatt og være fra 1500 tallet, både på grunn av opplysninger om gårdens historie og forde barfrøstuene ble oppfattet å ha preg av byggeskikk fra middelalderen.
Bjønngarn skal være av de eldste gårdene i bygda, imidlertid er barfrøstua blitt årringsdatert til 1793.
Det året var det eierskifte på Bjønngarn og brukerparet Erik Jonsen og Kari Olsdatter tok føderåd.
Sannsynelig ble stua reist som føderådsbolig for de to, og deretter ble den tatt i bruk som gårdens sommerstue.
Selv om det fremstår som et tilbygg er barfrøet på stua fra Bjønngarn oppført på samme tid som selve stuebygningen.
Ei barfrøstue er ei Østerdalsstue med et inngangsparti i to høyder bygd inntil stuebygningen.
Østerdalsstuene er enetasjes bolighus med stuerom og kåve, og de fleste har et bislag i en etasje ved inngangen.
Barfrøstuenes kjennetegn er dermed at inngangspartiet er bygd i to etasjer istedenfor bare en.
Barfrøet har et loftsrom i andre etasje.
Skiftematerialet fra tiden omkring 1800 vitner om bruken av loftsrommet i barfrøstua. Der regnes det opp gjenstander som befant seg på barfrøloftet.
Kistene som sto her inneholdt klær og andre tekstiler, men også ofte ulike typer redskaper og husgeråd.
Eilert Sundt var den som gjorde barfrøstuene kjent utenom Østerdalen. Han var opptatt av barfrøets funksjon, og skriver at "Barfrøet blev brugt til klesloft, sjeldnere til soveloft".
Flest barfrø har det vært i Stor - Elvdal, i Rendalen og på Tynset. Det forekom i to hovedtyper; Barfrøet av Elvdalstypen hadde den største utbredelsen, som i hovedsak fulgte Glommas løp, her var overetasjen tømret og underetasjen oppført i innkledd stolpeverk.
Den andre hovedtypen av Barfrø var tømret i begge etasjer, den var utbredt i Rendalen med en forgrening nordover til Os.
Barfrøet fra Bjønngarn(Bjøntegaard) representerer denne typen.
Dette barfrøet har også en sval i overetasjen, hvor trappen kommer opp og en låsbar dør fører inn til loftsrommet.
Ref
Glomdalsmuseet.no
SE I BILLEDARKIV:
BJØNTEGAARD.
Se rendalens eldste hus(Bjønngarn) i arkivet(1520).
Se dette flotte huset fra førreformatorisk tid i arkivet,(fra bilde nr 85, totalt 7 bilder), også innvendig.
---
---
---
ACTUM BERGER, DEN 29 JANUARI 1754.
ØFFRE RINDDALENS KIRCKIS AARLIGE RENTE OCH INDKOMPST.
I ØFFUER RIINDALLEN.
BJØNTEGAARD, HØYE, SØNDRE HØYE FØLGER BØXEL.
Samt muligens anden rettighet til Øvre Rendalens Kirke.
Se forøvrig eldre bygselskjøter i arkiv.
-
MATRIKKLENE (eiendomsregisteret).
KUN NORDRE HØYE MED UNDERLIGGENDE FJELD.
For Skjøter og Kongeskjøter, se arkiv.
---
---
---
1627 --- 1654 --- 1754.
1627.
RIGTTIGH EXTRAKT OCH SUMMA OFFUER ALLT DE GEISLIGES OCH KIRKERNIS GOEDTZ OCH INDKOMPST OFFUER OPSLOE OCH HAMMERS STIFTER; ANNSLAENN WDI HARDT KORN EFFTER DEN TAXERINGH WDAFF HANS KONG: MAYTT: PAA AGGERSHUESS ANNO 1625 FULDBYRDITT ER.
OFFUERLEFFUERIT PAA AGGERSHUS IN 8BRIS AO 1627.
1654 --- 1754.
Actum Berger den 29 Januari 1754.
Mrk:
Kierche Stolenn er regnskapsbøkene.
Min slutning:
Privat kirke og kirkegods, derfor ble "de bygselrådige" embedsslektene(prest og lensmannsslektene) Fra Høye og Bjøntegaard fjernet, og Rendalens historie forsøkt omskrevet.
Det foreligger mer opplysninger rundt dette som det ikke er skrevet om, dette vil jeg komme tilbake til ved en senere anledining.
Flere slektsgrener, både fra Bjøntegaard og Høye har fortalt om sine opplevelser angående dette.
Svein Arne Høye.
---
---
Ref.
Slekt Facebook.
SOMMERSCALES / SOMMERSCHIELD
ANCESTRY.
Rendalen - Et av Norges mest grundig studerte samfunn.
Rendalen, beliggende på Østlandet, skiller seg ut som et av landets mest grundig forskede bygdesamfunn. Dens unike sosiale struktur, rike historiske nedtegnelser og særskilte slektsforskning til Europeisk adel og presteskap gjør det til en uvurdelig casestudie for forståelse av ettermiddelalderens bygdeutvikling i Scandinavia.
Et to - klasse samfunn og presteskapets rolle.
I løpet av 1600 og 1800 tallet viste Rendalen klare trekk fra et to - klasse samfunn. Rundt 80% av gårdene skal ha tjenere, noe som understreker en kraftig forskjell mellom grunneiere og arbeidere. Sentralt i disse sosiale rammene var presteskapet , som ikke bare hadde åndelig autoritet, men også fungerte som sosiale og administrative ledere. Mange av dem kom fra utmerkede Europeiske familier og var viktige for og gjenoppbygge samfunnet etter ødeleggelsene av Svartedauden.
De prest og edle slekters rolle.
Etter svartedauden(1349 - 1350) ble store regioner på Østlandet, inkludert Østerdalen og Rendalen sterkt avfolkede og økonomisk svekket, i løpet av de neste to århundrene ble disse områdene gradvis flyttet og omorganisert, hovedsakelig gjennom innsats fra fremtredende geistlige og adelsfamilier.
Disse familiene hadde ofte stillinger som prester og lensmenn(sheriffer), administrerte kirkelige eiendommer og hovedgårder som fungerte som sentre for både styre og vekkelse.
Blandt disse var: De Tyske familiene som Swante/Pommeren som giftet seg med lokal adel/geistlighet (eks: Høye familien).
De Danske slektene inkludert Høye / Pauli som hadde innflytelse i både kirke og stat.
De engelsk - samlede familiene som Bjøntegaard, med bånd til Sommerscales / Sommerschield - familie som også spilte nøkkelroller i regionens religiøse og sivile ledelse gjennom generasjoner.
Sykdom, adel og arv.
Etterdønningene av svartedauden og påfølgende pestutbrudd omformet det Europeiske samfunet på dyptgående måter. I Rendalen som i mange andre bygder var det presteskapet, ofte utdannet i utlandet og med edel bakgrunn - som ledet gjenreisningen.
Gjennom sin administrasjon av land, kirker og utdanning la de grunnlaget for en ny bygdeelite som kombinerte europeisk arv med norsk motstandsdyktighet.
I dag gjør Rendalens detaljerte sokneregister og slektsforskning det til et eksempel uten sidestykke på hvordan europeiske adels og prestefamilier bidro til og gjenopprette Norske samfunn etter århundrer med demografisk og sosial omveltning.
Desuten ble denne slektslinja, som andre av sitt slag, kulturvoktere, førte skriftlige opptegnelser, styrte kirkebøker og bevarte edle tradisjoner, samtidig som de tilpasser seg norsk bygdeliv. Arven deres er fortsatt synlig i sokneopptegnelser, landdokumenter og den pågående slektsforskningen for Rendalens unike befolkningsstruktur.
Arv og slektsforskning.
Sommerschield - avsnittet er kjent for og bygge bro over kontinentalt aristokrati med norsk landlig lederskap, noe som reflekterer et bredere mønster sett over hele Scandinavia i tidlig moderne tid. Etterkommerne av denne linjen hadde ofte prestisjefylte stillinger, og var sentrale i og skape to - klasse samfunnet i områder som Rendalen, hvor omtrent 80% av gårdene hadde tjenere, og rikdom og innflytelse var konsentrert.
Så ligger der en direkte link til Rendalen - Historie.
Min mrk:
Ikke helt god maskinoversettelse, se orgiginal på:
Sommerscales / Sommerschield ancestry.
Facebook.
---
---
---
Drevet av Rendalen Historie